Om Knitters Agenda

 

            


"At strikke er uden sammenligning den aktivitet, jeg holder allermest af i livet. Jeg strikker hver dag og har gjort det, siden jeg var barn. Jeg er i mit es, når strikkepindene og garnet arbejder i mine hænder. Jeg holder af ethvert aspekt ved det; historien, traditionerne, teknikkerne, kreativiteten, at dele det med andre og ikke mindst, hvad strikningen gør ved mit velvære. Måske har du det ligesom mig? Hjertelig velkommen. Jeg håber, at du kan lide, hvad du ser".

Lene Krüger





Knitters Agenda udgiver strikkeopskrifter og bøger om strik. Forlaget ejes af Lene Krüger, der foruden at have mere end 40 års erfaring i håndsstrik og strikdesign er uddannet bibliotekar, håndarbejdslærer og pædagog. Knitters Agenda ønsker med sine udgivelser at medvirke til at holde et vidunderligt og traditionsrigt håndarbejde i hævd. Forlagets hjertebarn er mindful strik, derfor indgår mindfulness øvelser og afstressende strikkemetoder som et betydningsfuldt element i bøgerne. Du kan købe dem her i shoppen, ligesom du kan købe strikkeopskrifter til download.




           


HALS: Mindful og bæredygtig strik (2023)

Strik en PAUSE: Din guide til mindful strik (2020)

Strikkeklubben er i støbeskeen og er forlagets første skønlitterære udgivelse. Grotesk socialrealisme og strikketøj i skøn forening...