Kort om bogen
Lær at udnytte dit strikketøj til at opnå mindfulness. Til alle, der i forvejen kan strikke og ønsker at anvende denne hobby med stressforebyggelse for øje
Beskrivelse
Efter en beskrivelse af hvordan bogen anvendes, introduceres læseren til mindful strik, som er en metode til at opnå afstressning, positiv energi og ro. Der gives en gennemgang af den generelle teori om mindfulness. Herefter præsenteres 11 strikkepauser, der hver har fokus på et bestemt emne, fx rytme, hænder og farver. Pauserne afsluttes med afspændingsøvelser. Der er gode råde til at vælge det rigtige garn, strikkepinde og farver, der understøtter mindful strikning. Dernæst bevises strik som en afstressende aktivitet gennem forskellige undersøgelser. Den sidste del af bogen indeholder 18 modeller, der er velegnede som mindful strik. Bogen afsluttes med et afsnit om teknik, forkortelser og litteraturliste
Vurdering
En virkelig dejlig bog, der sætter fokus på at anvende et gammelt og udbredt håndværk målrettet til at opnå indre ro. Bogen balancerer fint teori og motivation til at gå i gang med at fokusere på mindfulness teknikker i strikkeprocessen